søndag den 22. november 2009

At arbejde med fokuspunkter

1: Beskriv barnet med stikord, en minusliste og en plusliste
2: Fokuspunkter
3: Vælg det fokuspunkt der skal arbejdes med først
4: Analyser og overvej hvorfor barnet har denne adfærd? Hvad er dine hypoteser?
5: Mål: Beskriv i positive vendinger, hvad du gerne vil have at barnet skal gøre i stedet for?
6: Metode: Brainstorm alle de muligheder du kan bruge for at hjælpe barnet til at ændre adfærd
7: Vælg den metode du tror mest på, og begynd med denne løsning. Fordel opgaver og afklar hvem der skal have hvilke roller og inddrages
8: Kontrakt med barnet (og andre voksne): Når du har forberedt forløbet, skal barnet vejledes i hvad der skal ske, hvordan det skal ske, hvornår det skal ske. Her kan barnets idéer og tanker inddrages
10: Planen er:
11: Afslutning og en evaluering:
Bestem hvor længe forløbet skal vare og hvordan det skal stoppe. Hvad er succes-kriterierne? Kan man leve med kun lidt forandring? Hvis ikke metoden er god nok, så skal du beslutte hvilke ændringer der skal ske undervejs

lørdag den 21. november 2009

Pædagogiske læreplaner

På Indenrigs- og Socialministeriets hjemmeside kan man læse lidt om de pædagogiske læreplaner. Jeg vil bruge opdelingen i de seks hovedtemaer til her på bloggen at give et lille indblik i hvad jeg måske kan byde ind med på de forskellige områder.

Hovedtemaerne:

- barnets alsidige personlige udvikling
- sociale kompetencer
- sprog
- krop og bevægelse
- naturen og naturfænomener
- kulturelle udtryksformer og værdier

Velkommen

Denne blog er mit forsøg på at få drømmejobbet som pædagogmedhjælper i København

lørdag den 7. november 2009

Der er et eller andet galt

Indtil for et par uger siden var vi temmeligt fortrøstningsfulde med hensyn til dattterens enkeltinklusion. Men der er sket noget. Et eller andet. Hun er stadig glad for skolen, men ... Der har sneget sig et men ind. Hun bliver ikke glad når vi fortæller hende at hun skal i klubben. Hun protesterer ikke højlydt, men hun bliver ikke glad. Hun fortæller om "nogle" der ikke vil lege med hende. Og om nogle der ser sure ud når hun kommer tilbage efter at have været syg. Hun fortæller at hun gerne vil være forkølet for så kan hun blive herhjemme og hygge med sin mor og far. Hun spørger interesseret til at nogle børn bliver undervist derhjemme. og så er hun helt vildt træt når hun kommer hjem fra skole.

På den anden side fortæller hun om de spændende ting hun lærer i skolen. Lærerne er søde og hun ser som regel glad ud når vi henter hende. For det meste er hun i selskab med nogle andre børn. Lærerne er meget søde. De kan ikke rigtig se at hun har problemer. Udover finmotorikken.

Hun er sådan et lille pus med et enormt tryghedsbehov i disse dage. Vi sidder under dynerne og holder i hånd og ser tegnefilm eller spiller 'gris' eller tegner eller klipper en smule. Vi skal passe på hvad vi siger for hun græder nemt.

Der er et eller andet galt. Måske var vi alt for optimistiske da vi satsede på enkeltintegration. Måske er det bare mørket og en forkølelse og ... noget der går væk igen af sig selv.

Måske skal vi begynde at snakke med kommunen om en plads på en specialskole.

Måske skal vi begynde at snakke med datteren om at hendes forudsætninger ikke er de samme som for de andre børn i hendes klassen.